Den kommende uge skal det handle om noget, vi har rigtig meget af i Danmark – nemlig tang. Mere præcist: blæretang.
Ved siden af mig på mit arbejdsbord har jeg et glas med blæretangsalt stående. Det bliver flittigt brugt i køkkenet, og så rykker det tilbage på mit arbejdsbord.
Der er det nødt til at stå – fordi det bare dufter SÅ dejligt!
Jeg kalder det: HAV på GLAS.
Jeg havde glasset med på Køge Børnebibliotek fredag den 7. februar, hvor jeg var inviteret til at snakke om urter i forbindelse med kyndelmisse.
Her fik jeg alle, der kom forbi mit lille urtehjørne, til at dufte – selvfølgelig uden at de vidste, hvad de duftede til. Der var blandede reaktioner, som der altid er med urter. Men rigtig mange kom frem til, at det måtte have noget med havet at gøre, og et par stykker udbrød med det samme: “Det dufter af hav!” En håndfuld gættede eller vidste også, at det var tang.
Tang kan rigtig meget – og særligt blæretang!
Den kommende uge skal det handle om, hvordan du anvender blæretang medicinsk og kulinarisk: Hvor du finder den, hvordan du sikrer dig, at det er en sund og rask alge, du har fat i, hvilke dele vi høster, hvornår vi høster den, og generel inspiration til at bruge den i din hverdag.
I morgen skal det handle om blæretangs medicinske egenskaber.
Tak for at følge med på min lille kanal!





Dit Vilde Køkken: Online kursus i 8 moduler om de vilde danske spiseplanter

Vi vil gennem disse 8 moduler opbygge et forrådskammer af urter i form af fermenteringer, tørrede urter, urter i olie og eddike, urter i fryseren og mere.
Sådan at et hvert måltid kan indeholde et element af noget vildt. Dette er et kursus i at opdage mulighederne i de vilde vidunderlige spiseplanter og i at supplere med lækre elementer af de vilde danske spiseplanter i din mad.
Læs mere ved at trykke på teksten.
Læs meget mere om tang i mine andre blogindlæg…. f.eks i dette om havets superfood.




Skriv en kommentar