Urter skal der med, i alle livets aspekter og selvfølgelig også rejser. Til Japan har jeg en blandingstinktur og en salve, i dag skal det handle om salven.
Jeg har lavet salven ved at trække perikon og vejbred i en god økologisk rapsolie. Derefter er der – ved let opvarmning – tilsat bivoks eller carnaubavoks (vegansk).
Egentlig kan den også bruges som olie, men den er lettere at have med sig i fast form.
Perikon
Perikon er en klassisk sårurt med en stærk evne til at støtte hudens heling. Den virker antiseptisk og er særligt god ved irritationer, mindre sår, forbrændinger og blå mærker. Samtidig arbejder den dybere i huden, hvor den kan afspænde væv og lindre muskelspændinger, myoser og vokseværk.
En del af forklaringen ligger i indholdet af bl.a. hyperforin, som har dokumenterede antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber. Hyperforin ser også ud til at understøtte hudens regenerering ved at fremme dannelsen af nye hudceller og styrke hudens barriere. Det er med til at forklare, hvorfor perikon ikke kun virker på overfladen, men også støtter heling i de dybere lag af huden.
Vejbred
Vejbred er blid, men meget virksom. Den virker smørende og beroligende på huden og er især god ved kløe, irritation og inflammation. Den kan bruges ved solskoldning og akut eksem, hvor den hjælper huden med at falde til ro og genopbygge sig selv.
Den smørende og lindrende effekt hænger bl.a. sammen med indholdet af slimstoffer (mucilago), som danner en beskyttende, fugtbevarende hinde på huden. Samtidig indeholder vejbred iridoidglykosider (bl.a. aucubin), som bidrager med en mild antiinflammatorisk og antimikrobiel virkning. Tilsammen giver det en urt, der både beskytter, dulmer og støtter hudens egen helingsproces.
Skal du lære mere om urterne?

Urterne Kalder
Online kursus i 7 moduler om de vilde danske medicinplanter
Dette er for dig, der ønsker at dykke dybt ned i de vilde danske medicinplanter.
Gennem 7 moduler lærer du alt det grundlæggende om urterne og bliver klædt på til at bruge dem til at støtte ved sygdom og til et liv i bedre balance. Hvert modul åbner for nye teknikker, urter samt viden om kroppen og naturen.
Jeg tør godt love, at dit liv aldrig bliver det samme igen, efter du har stiftet bekendtskab med de vilde medicinurter.




Skriv en kommentar