Tinkturer på tur – min rejseblanding af vilde danske urter

Tinkturer på tur – min rejseblanding af vilde danske urter

Når jeg rejser afsted, skal der selvfølgelig urter med! Og selvom det ville være skønt at have en masse forskelligt med – både mange tinkturer, tørrede urter, eddikeudtræk og hvad hjertet ellers kunne begære, og kroppen godt af – så må det blive en del mere begrænset.

Du kan her læse mit tidligere skriv om den salve, jeg har med. (tryk på teksten)

Nu skal det handle om den tinktur, jeg har med (i hvert fald på denne Japan-tur). For lethedens skyld har jeg blandet alle tinkturerne sammen – det både kan man sagtens, og kan man ikke. Når du blander forskellige tinkturer, er der særligt to ting, du skal være opmærksom på:

  1. Forskellige aktive indholdsstoffer opløses i forskellige alkoholprocenter. Hvis du så blander forskellige alkoholprocenter sammen, kommer der en ny alkoholprocent. Nogle af de aktive indholdsstoffer vil muligvis ikke længere være opløst i denne nye alkoholprocent, og så udfælder de. Dvs. din tinktur pludselig kan blive grumset, lave “glimmer”, få bundfald eller noget fjerde.
    1. Den bedste løsning er, at du kun blander alkoholprocenter, der er relativt tæt på hinanden.
    2. Hvis ikke dette lader sig gøre, er løsningen at ryste din tinktur godt lige inden, du tager den.
  2. Den anden ting, du skal være opmærksom på, er ikke at blande urter, der gør totalt modsatrettede ting. Eksempler på dette er:
    1. Urter, der opkvikker (fyrnåle, mælkebøtte, røllike), og urter, der virker søvnfremmende (humle, baldrian, kamille).
    2. Urter, der åbner (fyrnåle, rødgrannåle, alt det søde), og urter, der lukker (hindbærblade, slåen, brombærblade).
    3. Varmende urter (korsknap, timian, røllike) og kølende urter (mynte, vejbred, katost).

Når vi nu har det på plads, skal vi til at blande urter til tur og snakke om hvorfor. I denne rejseblanding har jeg tilsat følgende urtemagi – efter navnet kan du læse urtens egenskaber.

Skal du med på en VILD urterejse?

Urterne Kalder

  • For dig der ønsker at dykke dybt ned i de vilde danske medicinurter.

Gennem 7 moduler fordyber vi os i urter, teknikker, egenskaber, urteblandinger, urternes bestanddele – samt utroligt meget andet, der har med naturmedicin at gøre. Kurset kan startes når det passer dig.

Urter på tur

Perikon (alle overjordiske dele): antiinflammatorisk, beroligende, astringerende, antidepressiv, smertestillende og antiseptisk udvortes, nerve-tonic, sårhelende, slimdrivende, nærende, blodrensende, antiviral, antimikrobisk.

Hvorfor har jeg valgt perikon?

Den prikbladede perikon er en meget nær ven. Oftest om vinteren, da dens beroligende og antidepressive virkning er god for mit sind i de mørkeste måneder.

Vejbredblade: astringerende, bakteriehæmmende, slimhindestyrkende, vanddrivende, demulcent, lymferensende.

Hvorfor har jeg valgt vejbred?

Jeg medtager altid en lymfeurt i mine blandinger – lymfen er en vigtig del af kroppens udrensningssystem og immunforsvar. Begge dele skal have ekstra kærlighed på rejser.

Hvidtjørn (blomster, blade og bær): blodtrykssænkende, hjertetonic, blodkarudvidende, hæmmer forkalkning, beroligende, antioxidant.

Hvorfor har jeg valgt hvidtjørn?

Det kære hjerte, som arbejder for os hele vores liv, fortjener støtte – på flere planer. Udover at hvidtjørn hjælper hjertet fysisk, har jeg også en følelse af, at det varmer og støtter mit hjerte psykisk.

Fyrnåle: antioxidant, C-vitaminrige, astringerende, desinficerende og antiseptiske (æteriske olier), gode ved urinvejsinfektioner, forkølelse og luftvejslidelser.

Hvorfor har jeg valgt fyrnåle?

Fyrnåle fyrer op under mig! De varmer, de åbner, og de starter. Derfor tager jeg dem heller ikke om aftenen – og heller ikke denne blanding. Udover det er de en eminent støtte til immunforsvaret, som ofte er på overarbejde på rejser. Både fordi immunforsvaret påvirkes af den stress, der kan opstå i nye situationer (dem er der mange af på en rejse), og fordi kroppen møder nye bakterier og virusser.

Poppelskud af balsampoppel: antiseptisk og stimulerer immunforsvaret, god til hoste, smertelindrende, febernedsættende, antimikrobiel, antiinflammatorisk, slimløsende.

Hvorfor har jeg valgt poppelskud?

Jeg elsker den bare – og den skulle med! Jeg tager ofte perioder med enkelte urter, og det havde jeg lyst til med poppelskud. Når jeg kommer hjem, så holder vi en laaaang pause.

Lige nu (slut april) kan du over det danske land dufte den søde duft af resinestoffer fra skuddene. Når du først kender duften, er du aldrig i tvivl i foråret, når der er balsampopler (eller andre arter med meget resin) i nærheden. Det er en af de mest vidunderlige forårsdufte.

Min rejseblanding er praktisk, personlig og følende.

Nogle urter er valgt, fordi jeg ved, hvad de kan og gør. Andre er valgt for deres personlighed, og andre igen fordi jeg har lyst til at bruge tid sammen med dem.

Dette er en måde at blande urterne på, som jeg gennem tiden har arbejdet mig frem til – at valg godt må være både logiske og følende.

Vores urteblandinger skal bare give mening for os.

Og så vil jeg bare sige: god fornøjelse med din egen rejseblanding

0 svar til “Tinkturer på tur – min rejseblanding af vilde danske urter”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Naturmedicin

OM MIG

Mit navn er Rosanna, jeg er uddannet Phytoterapeut (urteterapeut) fra urteskolen. 

Jeg er urteentusiast og langsomt har urterne inficeret store dele af mit liv. Det er det jeg formidler her på siden, på mine kurser og vandringer: kærligheden til urterne og deres fantastiske egenskaber som mad og medicin. Særligt er det de vilde danske medicin og spiseplanter jeg arbejder med.

de vilde danske spiseplanter

Urterefugium:
De vilde danske spiseplanter

4 dages fysisk kursus ved Skælskør. 

25-28/6 2026

Det er VILD mad. Det er dansk natur. Det er fordybelse i nuet og i urterne. Det er inspiration, samvær og nærvær. Det er både primitivt og luksuriøst på samme tid – det er Urterefugium.

Søg på bloggen:
Seneste blogindlæg:

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin