Urterefugium
De danske medicin- og spiseplanter – 5 dage med urter og natur.
REFUGIUM
Oprindelse:
Fra Latin tilflugtssted, afledt af refugere egentlig ”flygte tilbage”.
Betydning:
Sted hvor man kan opholde sig i fred og ro uden at blive forstyrret af andre, fx. for at arbejde, studere, fordybe sig, rekreere eller modtage pleje.
Vi skal ud og møde urterne hvor de bor. Hver dag vil der være urtevandring, hvor vi lærer om urterne og samler til vores kreationer.
Vi skal brygge teer, lære om infusioner, kreere mad, bevæge os i stilhed, pleje kroppen, opleve og opdage – alt sammen med et væld af forskellige urter. Hytten ligger lige ved strand og hav, åbent landskab og skov, og giver os derfor en unik mulighed for at møde et væld af urter med stor diversitet i smage og tekstur fra de helt forskellige levesteder.
Tang og strandplanter er nogle af vores lækreste spiseplanter med både unikke smage i tang og meget velkendte smage i strandplanterne. Det er fordi strandplanterne er tæt beslægtet med mange af vores grøntsager.
I skoven står en af mine yndlingsgrupper af planter: nåletræer. Jeg bruger gran hver dag. I teer, tinkturer, som krydderi, i bagværk og til kropspleje – derfor skal vi naturligvis arbejde med gran!
I det åbne landskab finder vi den største gruppe af medicin- og spiseplanter. Her er planter som: døvnælde, vejbred, korsknap, cikorie, gyldenris, skvalderkål, røllike, gråbynke og mange flere. Det er de urter, der er flest af i Danmark.
Længere nede kan du læse mere, om hvad vi skal lave med urterne.
Jeg har valgt at inkorporere et af mine yndlingselementer og en af de ting, som betyder mest for mig i mødet med urterne, nemlig stilhed. Det meste af onsdagen bevæger vi os i stilhed og møder urterne på anderledes måder. Måder som er med til at kultivere en dybere opmærksomhed omkring selve urterne.
Refugiet er baseret på at opleve urterne med dine sanser og lære med din krop, og i mindre grad information på tekst. Du vil få en meget smuk notesbog, håndindbundet og lavet i Danmark, sådan at du selv kan tage notater, tegne og hvad der ellers falder dig ind.
Drømmer du om at tilbringe en uge med de vilde danske medicin- og spiseplanter i naturen og med ligesindede, er urterefugiet lige noget for dig!
UNDERVISNINGSPLAN
08:00 morgendukkert – for dem, der vil…
09:00 morgenmad
10:00 – 12:30 undervisning
13:00 frokost
15:00 – 18:00 undervisning
18:30 aftensmad
20:00 – 21:30 aftenprogram – kun 1-2 aftener
Søndag
Mulighed for ankomst fra søndag kl. 17, så du kan lande roligt. Der vil først være mad mandag morgen, men du kan bruge køkkenet.
Mandag – en verden af urter
Vi lærer om urterne generelt, om sikkerhed, opbevaring, tørring, brug osv. Vi undersøger området og lærer om infusionernes styrkende, helbredende og afbalancerende egenskaber.
– Infusioner og teer vil følge os hele ugen.
Tirsdag – hav, strand og urter som mad.
I dag leger vi med urterne som mad. Vi bruger dagen på at samle, undersøge og smage, hvorefter vi i fællesskab kokkererer et urtefestmåltid.
Onsdag – en dag i stilhed
Onsdag er en særlig dag. Vi tilbringer det meste af dagen i stilhed og med at bruge vores sanser til at undersøge urterne. Vi observerer og oplever dem, beskriver dem, maler dem, mærker dem, dufter dem, beskuer dem og tager måske en lur med dem. Vi starter dagen med instruktion og inspiration. Vi slutter dagen med at dele det, vi har oplevet.
Torsdag – urter til krop og sjæl
I dag skal vi forkæle os selv ved at lave sæber, badesalte, olier, salver, urtebade og sauna. Det handler om, hvordan vi kan bruge urterne til at passe på vores ydre krop.
Fredag – alt det bedste.
I dag er dedikeret til jer. Vi stykker den sidste dag sammen i fællesskab ud fra hvad, der har fyldt i ugen og det, der skal følges op på. Det praktiske
DET PRAKTISKE
Pris: 6000 kr.
- Du betaler med mobilepay til 27582157 eller overførsel til 0106 8973689143
- Udfyld denne formular ved tilmelding: https://forms.gle/gMEQMg3qcfsVVBez9
- Det er muligt at betale i afdrag. Du kan kontakte mig på nordiskurtekundskab@gmail.com for denne løsning.
- Hvis du har brug for yderligere oplysninger om urterefugiet, er du velkommen til at kontakte mig.
Hvornår
25.-30. juni 2023
Hvor
Vinterbølle Skovvej 120 4760 Vordingborg
Transport
Med offentlig transport skal du med bus 664 fra Vordingborg mod Stege. Stå af på Nyråd Hovedgade overfor nr. 89. Herfra er der knap 2 km gennem landskabet til hytten. Det er muligt at blive hentet ved bussen. I formularen for tilmelding bedes du skrive, hvor du kommer fra og om du er i bil eller ej, så vil jeg forsøge at facilitere en eventuel samkørsel.
Indkvartering
Hyttens første sal er en sovesal med senge og madrasser. Ønsker du en mere privat indkvartering, kan du medbringe telt og slå det op på plænen. Du er velkommen til at låne en madras fra sovesalen.
Mad
Vi har en fabelagtig kok med, som laver 3 veganske måltider om dagen. Det vil være muligt at tilvælge vegetariske elementer som smør og ost. Morgenmaden står på glutenfri grød med nødder, kerner og andet lækkert samt smoothie. Frokost og aftensmad bliver først afsløret ved din deltagelse i kurset. Dog vil jeg her røbe, at der naturligvis bliver inkorporeret så mange vilde elementer som muligt og at du får fingrene i at lave vild vegansk mad! Skriv i formularen hvis du har allergier.
Materialer
Du skal være opmærksom på, at vi i løbet af ugen laver en del forskellige urteprodukter og at de, sammen med urter du har samlet, skal bæres med hjem. Husk derfor ekstra plads i bagagen. Alle materialer er inkluderet i prisen.