Urterefugium

De VILDE vidunderlige danske spiseplanter

Tag med på 4 dages fordybelse i de vilde danske spiseplanter –Fire dage fulde af URTER, teknikker, strand, skov og åbent landskab. Fire dage med urtenørderi sammen med ligesindede, god mad fyldt med urter, havbadning og bålhygge!

Kort sagt: 4 dage infuseret i urter og natur.

I en spejderhytte ved Skælskør skal vi gennem disse fire dage fordybe os i urterne og i de fantastiske teknikker, man kan bruge til at forædle dem.

 

Hver dag vil bringe en kombination af teoretisk undervisning, urtevandringer, urtekendskab, indsamling af urter samt praktisk arbejde med urterne. Vi vil dykke ned i teknikker som vildgæring, fermentering, melblandinger samt brug af sirupper, teer, farver, smage, teksturer og meget mere.

 

Vi er omgivet af urter og natur spejderhytten ligger i udkanten af et sommerhusområde med skoven, stranden og det åbne landskab som nabo. Her finder vi en bred vifte af de vilde spiseplanter, fulde af smag og karakter – perfekte til at skabe skønne vilde kreationer og retter!

 

Udover de vilde kreationer, vi selv laver, sørger en kok for tre måltider om dagen alle med vilde elementer i hvert eneste måltid.

Du tager hjem med vilde kreationer, urtekendskab, ny viden, erfaring og opskrifter, sådan at du kan fortsætte arbejdet med urterne i din hverdag og med fire dage fyldt med bål, samtaler, latter og inspiration fra ligesindede.

Det er VILD mad. Det er dansk natur. Det er fordybelse i nuet og i urterne. Det er inspiration, samvær og nærvær. Det er både primitivt og luksuriøst på samme tid – det er Urterefugium.

Overordnet plan for de 4 dage - Ting kan ændre sig.

Torsdag: Teer, gærstartere og vildgæring
13.00-15.00: Velkommen
15.00-16.00: Pause og pak ud
16.00-19.00: Undervisning og urtekreation
19.00: Aftensmad
20.00: Bål, te og urtefortællinger

Fredag: Rødder, bark og andet godt
07.00: Morgendyp for de morgenfriske
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-12.00: Undervisning og urtevandring
12.00-14.00: Mad og pause
14.00-17.00: Undervisning og urtekreation
17.00-19.00: Mad og pause
 - TE-grupperne laver te
19.30: Bål, te og urtefortællinger

Lørdag: Fermenteringens kunst og de fantastiske bakterier
07.00: Morgendyp for de morgenfriske
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-12.00: Undervisning og urtevandring
12.00-14.00: Mad og pause
14.00-17.00: Undervisning og urtekreation
17.00-19.00: Mad og pause
 - TE-grupperne laver te
19.30: Bål, te og urtefortællinger

Søndag: Hvad gør du nu, lille du?
07.00: Morgendyp for de morgenfriske
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-12.00: Undervisning og urter
12.00-14.00: Mad og pak sammen
15.00-16.00: Afslutning

DET PRAKTISKE

Pris: 4800 kr. 

  • 17 af 20 pladser på kurset er optaget. 
  • Du betaler ved at overføre til 8401 0005483039
  • Udfyld denne formular ved tilmelding: https://forms.gle/iahXhcv1RATo6yC7A
  • Det er muligt at betale i afdrag. Du kan kontakte mig på nordiskurtekundskab@gmail.com for denne løsning.
  • Hvis du har brug for yderligere oplysninger om urterefugiet, er du velkommen til at kontakte mig.

Hvornår: 25-28/6/26 – starter kl. 13.00

Hvor: Lærkevej 15 4230 Skælskør 

Transport
Du kan komme med offentlig transportmiddel til Skælskør, herfra kan du blive hentet i bil eller gå vejen ud til skovhytten. I formularen for tilmelding bedes du skrive, hvor du kommer fra, om du er i bil eller ej og har plads til andre/ønsker lift. så vil jeg forsøge at facilitere en eventuel samkørsel.

Indkvartering
Hyttens første sal er en sovesal med madrasser. Ønsker du en mere privat indkvartering, kan du medbringe telt eller hængekøje og slå det op på/ved plænen. Du er velkommen til at låne en madras fra sovesalen.

Mad
Vi har en fabelagtig kok med, som laver 3 veganske måltider om dagen. Det vil være muligt at tilvælge vegetariske elementer som smør og ost. Morgenmaden står på glutenfri grød med nødder, kerner og andet lækkert samt smoothie. Frokost og aftensmad bliver først afsløret ved din deltagelse i kurset. Dog vil jeg her røbe, at der naturligvis bliver inkorporeret så mange vilde elementer som muligt og at du får fingrene i at lave vild  mad! Skriv i formularen hvis du har allergier.

Materialer
Du skal være opmærksom på, at vi i løbet af ugen laver en del forskellige urteprodukter og at de, sammen med urter du har samlet, skal bæres med hjem. Husk derfor ekstra plads i bagagen. Alle materialer er inkluderet i prisen.

REFUGIUM

Oprindelse:

fra latin refugium ’tilflugtssted’, afledt af refugere egentlig ‘flygte tilbage’

Betydning:

Et sted hvor man kan opholde sig i fred og ro for at arbejde, studere, fordybe sig, rekreere eller modtage pleje.

Skriv til mig

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin