Tag gerne en stund med videoen herunder, inden du går videre til teksten. Sker der det samme i dig som i mig? Bliver du helt rolig af at se tangen ligge der og skvulpe rundt?
Hvis ja – skal du måske snart ud og kigge på tang skvulpe rundt.
Blæretang – Havets Superfood!
Tænk engang – den slaskede “havplante”, som jeg legede med i barndommens bølger. Den har været havfruehår, havfruemad og et våben i vilde vandkampe, og sikkert også meget mere, som jeg for længst har glemt. Men hvem skulle have troet, at den også er en sand skat fra havet – en fuldstændig fantastisk medicinsk alge!
Blæretang er WOW!
Blæretang (Fucus vesiculosus) har en imponerende række medicinske egenskaber. Den kan modvirke overvægt, aktivere skjoldbruskkirtlen, virke antireumatisk, være nærende og bakteriehæmmende samt støtte fordøjelsen. Derudover har den helende og afgiftende egenskaber og kan bruges som tonic.
Støtte til skjoldbruskkirtlen
Blæretang er rig på naturligt jod, som er essentielt for en sund skjoldbruskkirtelfunktion. Jod er nødvendigt for produktionen af skjoldbruskkirtelhormonerne T3 (triiodthyronin) og T4 (thyroxin), der regulerer stofskiftet.
- Kan være gavnligt ved lavt stofskifte (hypothyreose), især hvis det skyldes jodmangel.
- Dog bør det anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte (hyperthyreose) eller autoimmun sygdom som Hashimotos thyroiditis, da for meget jod kan forværre tilstanden.
Rig på antioxidanter
Blæretang indeholder fukoidaner og polyfenoler, der har antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber.
- Har 10 til 100 gange flere antioxidanter end landplanter.
- Fukoidaner kan beskytte celler mod oxidativt stress og styrke immunforsvaret.
- Nogle studier antyder, at de har kræfthæmmende potentiale.
Støtte til fordøjelsen
- De slimstoffer (mucilager) i blæretang kan virke blødgørende og beskyttende for mave-tarmslimhinden, hvilket kan hjælpe ved mild irritation eller inflammation i fordøjelsessystemet.
- Kan virke som en mild afførende, da de opløselige fibre fremmer en sund tarmflora.
Styrkelse af hud og hår
Blæretang bruges ofte i kosmetik, da dens mineraler og antioxidanter kan:
- Fugte og beskytte huden
- Reducere inflammation og irritation
- Fremme hårvækst ved at styrke hovedbunden.
Potentielle effekter på vægt og stofskifte
- Nogle undersøgelser antyder, at blæretang kan bidrage til vægtregulering, fordi jodindholdet understøtter et aktivt stofskifte.
- Fukoxanthin, et pigment i blæretang, har i visse dyrestudier vist sig at kunne stimulere fedtforbrænding.
Sådan bruger du blæretang
Jeg tørrer min blæretang og bruger den i mad, eller tilsætter en teskefuld knust blæretang til lidt vand og drikker det. Den kan også kommes på kapsler og indtages eller laves til tinktur, infusion og te. Det bliver en te som smager bouillon agtigt – en lidt spøjs te kan jeg afsløre.
OBS: Blæretang bør ikke anvendes af folk med højt stofskifte. Udvis også forsigtighed ved hjerteproblemer og hvis du tager insulin.
Ole Mouritsen anbefaler i sin bog “Tang” at man ikke indtager mere end 5-7 gram tørret tang dagligt.
Skriv en kommentar