Gyldenris – kend forskel og tør til vinterbrug.

Gyldenris – kend forskel, høst de rigtige og tør til vinterbrug.

Kend din gyldenris! I dette afsnit af den lille urteblok fortsætter vi med vores Gyldenris Galskab!! Det skal handle om at kende forskel, høste de rigtige og at tørre til vinterbrug samt andre dage hvor du ikke lige har tid til at slingre ud med kurven og samle.

Høst de rigtige gyldenris

I Danmark har vi tre slags gyldenris: to invasive (sildig og canadisk) og en hjemhørende (almindelig). Den hjemhørende er på tilbagegang, så lad den stå! Til gengæld må du høste løs af de invasive – de breder sig voldsomt og fortrænger andre planter.

Medicinsk er der ingen forskel. I Europa er det typisk den hjemhørende, der beskrives (Solidago virgaurea), mens man i Nordamerika bruger de invasive arter. Videnskabeligt tilskrives alle tre arter de samme egenskaber.

Sådan kender du forskel

• Sildig gyldenris (Solidago gigantea): Høj (50–250 cm). Kortere og tættere blomsterstande.
• Canadisk gyldenris (Solidago canadensis): Lavere (30–150 cm), med mere oprette blomsterstande.
• Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea): Mindre busket, større blomster i små klaser. Minder mere om engbrandbæger i blomsten – men engbrandbæger er giftig, så den skal du ikke høste.
• Engbrandbæger (giftig) kendes let på bladene, der er mange fligede, hvorimod gyldenris har mere enkle blade.

• Billede 1–6: Canadisk eller sildig gyldenris = høst løs.
• Billede 7–8: Almindelig gyldenris = lad stå.
• Billede 9: Engbrændbær = lad stå.

At høste og tørre gyldenris

Gyldenris er en kurveblomst ligesom mælkebøtten, og på samme måde fnokker den, når du prøver at tørre den. Der er ikke rigtig nogen måde at undgå det på – hverken med gyldenris eller mælkebøtte (ikke som jeg har fundet – hvis du kender en måde så skriv den meget gerne til mig!!)

Jeg høster gyldenris, når den blomstrer, klipper stænglen af og hænger hele planten til tørre med både blade og blomster. De uinteressante blade piller jeg af. Når den er helt tør, klipper jeg blomsterhovederne af og tager bladene af stænglen. Derefter opbevarer jeg blomster og blade hver for sig i glas.

Det er primært blomsterne, man bruger medicinsk, men bladene har også værdi. De indeholder bitterstoffer, som støtter fordøjelsen, samt tanniner, der styrker slimhinderne. Jeg bruger dem både i te og i urtekrudt. En af mine yndlingsmåder er at fermentere bladene som sort te – det giver en blødere og mere blomstrende, aromatisk te.

Læs om det, prøv det – det er sjovt! Find det ved at trykke på teksten her.

Så afsted – pluk, bryg, tør og skab med den smukke og kraftfulde gyldenris!

Læs indlægget om gyldenris som medicinplante ved at trykke på teksten her.