Fermenteret te af Gyldenris

Fermenteret TE af gyldenrisblade

Vi skal lave noget sjovt nu! Fermenteret te af gyldenris, som endnu ikke er sprunget ud. På samme måde som man også fermenterer sort te (bortset fra at der er en million måder at fermentere te på – så DET er også en verden at udforske med urter).

Hvordan gør du?

  • Du samler bladene af gyldenris, inden de blomstrer (fra forår til slut august).
  • Lad dem ligge i 12-24 timer og blive “dovne”, evt. i køleskab, hvis det er meget varmt og tørt (dette gør, at de ikke knækker ved næste punkt).
  • Nu ruller du bladene – dette gør, at vi bryder cellevæggene og frigiver enzymer, som begynder fermenteringen.
  • Læg dine rullede blade i en beholder eller på en tallerken.
  • Læg et fugtigt klæde henover og et “låg”, som ikke lukker tæt.
  • Lad bladene fermentere 24-48 timer – fugt klædet undervejs, hvis det bliver tørt.
  • OG duuuuft undervejs – læg mærke til, hvordan duften ændrer sig.
  • Smag også gerne i løbet af processen.
  • Når de er færdigfermenterede, spreder du bladene ud på en ren overflade uden for direkte sollys – og lader dem tørre.
  • Når de er tørre, kommer du dem på glas med låg.

Sådan tilbereder du teen

  • 80 grader varmt vand.
  • 2-3 gram fermenterede blade til en kop.
  • Jeg putter dem i hele – så folder de sig så fint ud.
  • Lad teen trække 5-10 min og nyd den.

Fermentering ændrer smagen fra grøn og bitter til rund og aromatisk. Under processen nedbrydes tanniner, og nye blomstrede og honningagtige noter opstår. Resultatet er en mørkere, mere fyldig og let drikkelig urtete.

Forsøg

Der findes masser og masser af gyldenris i Danmark! Derfor anbefaler jeg, at du finder dem forskellige steder: Find nogen, som vokser i skygge, og nogen, som vokser i fuld sol. Find nogen, som vokser, hvor der er tørt, og nogen, som vokser, hvor der er vådt. Find nogen, som vokser i sandet jord, og nogen, som vokser i muld. Osv. Idéen er, at du skal undersøge og forhåbentlig opdage, at smag og duft ændrer sig alt efter, hvordan planten har vokset – og det er betydeligt lettere at opdage, når vi fermenterer urten.

Følg med i den lille rejse ind i en verden af gyldenris og den kommende uge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Naturmedicin

OM MIG

Mit navn er Rosanna, jeg er uddannet Phytoterapeut (urteterapeut) fra urteskolen. 

Jeg er urteentusiast og langsomt har urterne inficeret store dele af mit liv. Det er det jeg formidler her på siden, på mine kurser og vandringer: kærligheden til urterne og deres fantastiske egenskaber som mad og medicin. Særligt er det de vilde danske medicin og spiseplanter jeg arbejder med.

de vilde danske spiseplanter

Urterefugium:
De vilde danske spiseplanter

4 dages fysisk kursus ved Skælskør. 

25-28/6 2026

Det er VILD mad. Det er dansk natur. Det er fordybelse i nuet og i urterne. Det er inspiration, samvær og nærvær. Det er både primitivt og luksuriøst på samme tid – det er Urterefugium.

Søg på bloggen:
Seneste blogindlæg:

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin