Vinterens egen eliksir: Te og tinktur af rødgran
Som du kunne læse i går er rødgran er en sand skat fra skoven, fyldt med kraftfulde æteriske olier, C-vitamin og antioxidanter, der kan støtte immunforsvaret, lindre luftvejsproblemer og virke beroligende.
Læs opslaget om rødgrans medicinske egenskaber ved at trykke på teksten her
Men hvordan får du bedst de helende egenskaber ud af dette duftende nåletræ? En af de mest effektive måder er gennem udtræk i enten vand eller alkohol – altså te og tinktur.
Rødgrante – en styrkende og rensende drik
RødgranTE er en nem og skånsom måde at udtrække de vandopløselige næringsstoffer som C-vitamin, flavonoider og nogle af de æteriske olier. Denne te er god til at støtte immunforsvaret, løsne slim i luftvejene og tilføre varme og velvære på kolde dage.
Opskrift på rødgranTE
Ingredienser:
- 1-2 spsk friske eller tørrede rødgrannåle (finthakket)
- 2,5 dl kogende vand
- Honning eller citron (valgfrit)
Sådan gør du:
- Hak rødgrannålene let, så de æteriske olier frigives bedre.
- Hæld kogende vand over nålene, og lad teen trække i 10-15 minutter under låg.
- Si nålene fra, og tilsæt evt. honning eller citron for smag og ekstra næring.
Tip: Teen kan drikkes i perioder, hvor immunforsvaret trænger til støtte, eller når du vil lindre hoste og irritation i halsen.
Rødgrantinktur – en koncentreret medicinsk ekstrakt
Hvis du vil bevare rødgranens egenskaber over længere tid, er en tinktur – et alkoholudtræk – en fantastisk løsning. Alkohol trækker de fedtopløselige og stærkt koncentrerede indholdsstoffer ud, herunder de æteriske olier, der gør rødgran til et kraftfuldt naturmiddel.
Da æteriske olier trækkes aller bedst ud i en stær alkohol anbefaler jeg 70-80%. HVIS du kun har en alm vodka – er den tinktur du får lavet og brugt bedre end den du bare drømmer om at lave.
Opskrift på rødgrantinktur:
Ingredienser:
- Nåle nok til at fylde et glas 3/4 his det er friske eller 1/2 hvis de er tørrede.
- Alkohol nok til at fylde glasset.
Sådan gør du:
- Tilsæt de finthakkede rødgrannåle til dit glas.
- Hæld alkohol over, så det fylder glasset.
- Sæt låg på og lad det trække i 6 uger på et mørkt sted. Ryst glasset let et par gange om ugen.
- Efter trækketiden sies nålene fra, og tinkturen opbevares i en mørk flaske.
Dosering: 10-20 dråber i lidt vand eller te 1-3 gange dagligt ved behov.
Jeg anbefaler at tage tinkturen i vand eller te – men tinktur af rødgrannåle, og nåle generelt, har en specielt kraftig smag, som deler vandene. Hvis du er en af dem, der elsker den, kan 10-20 dråber også tages direkte i munden. Dette er særligt let, hvis du bruger pipetteflasker. 20 dråber svarer til omkring 1 ml – altså en mængde, du ikke på nogen måde vil mærke.
Tip: Tinkturen er særligt god til at styrke immunforsvaret i vintermånederne, men kan også bruges ved forkølelse, hoste og øm hals.
Hvordan vælger du mellem te og tinktur?
Te er bedst, hvis du vil have en mild og beroligende drik, som samtidig tilfører C-vitamin og understøtter immunforsvaret. Den er god til daglig brug og særligt velegnet til luftvejsproblemer.
Tinktur er bedst, hvis du ønsker en mere koncentreret og langtidsholdbar ekstrakt, der kan bruges i små doser ved behov. Den er kraftigere og indeholder flere æteriske olier end teen.
Uanset hvilken metode du vælger, er rødgran en kraftfuld gave fra naturen, der kan hjælpe dig gennem vinteren med varme, næring og helende egenskaber.

OBS:
- Hverken te eller tinktur af gran bør bruges kontinuerligt over længere tid.
- Man kan være allergisk over for både granpollen og kolofonium, som findes i grannens harpiks. Kolofonium findes i mange dagligdagsprodukter og kan give eksem, hvis du har været i kontakt med det.
🌿✨ Har du prøvet rødgrante eller tinktur før? Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunder!
Skriv en kommentar