Urtekalender i februar: Te-blanding til tømmermænd og andre tilstande, hvor du mangler akut næring til kroppen

Te-blanding til tømmermænd og andre tilstande, hvor du mangler akut næring til kroppen

Denne blanding ville jeg ønske, jeg havde haft med mig, da jeg fik højdesyge i Atlasbjergene i januar. Det var en hård omgang, der tydeligt udpinte min krop for essentielle stoffer – både fordi alt kom hurtigt ud af mig, og fordi jeg ikke kunne spise.

Urteblandingen er til at støtte kroppen ved tømmermænd og andre tilstande, som giver akut belastning af kroppen, f.eks. hårdt arbejde, sportsudøvelser eller sygdomme, der medfører diarré, opkast og kraftig svedudsondring. Blandingen er også generelt nærende og beskyttende og behøver bestemt ikke en anledning som sygdom for at blive brygget og nydt.

Jeg er gået efter følgende egenskaber:

  • Nærende
  • Afgiftende
  • Rehydrerende
  • Anti-inflammatorisk
  • Antioxidant
  • Smertelindrende

Ud fra disse har jeg fundet de urter, der skal i blandingen. Hovedkomponenterne er hvidpilebark og lærkenåle – de andre urter kan erstattes af andre urter med de samme egenskaber.

Te-blandingen

  • Lærkenåle (elektrolytter)
  • Mælkebøtterod (afgiftning af leveren)
  • Brændenælde (magnesium/nærende)
  • Lind (beroligende)
  • Bark af hvidpil (smertestillende/antioxidant)
  • Bark af birk (leverbeskyttende/antioxidant/generelt beskyttende)

Fremgangsmåde

  • Brug ca. 20 gram samlet urt til en liter – brug lige dele af urterne.
  • Simrekog bark og rødder i 15 min – sluk og lad køle i 5 min.
  • Kom resten af urterne i en passende kande.
  • Overhæld urterne med den allerede kogte te.
  • Lad trække i 15 min.
  • Klar til at drikke.

Teen kan drikkes både varm og kold – det er en god idé at lave en liter og drikke den over et par timer i løbet af dagen.

OBS:

Tilsæt en knivspids salt til teen samt sirup eller honning – både sukker og salt hjælper med optaget af væske og de aktive indholdsstoffer i teen. Husk også at drikke masser af væske ud over teen.

Kalder urterne på dig?

Hvis du drømmer om at lære at sammensætte urteblandinger efter egenskaber, vide hvilke urter du skal bruge ved sygdom og til et liv i balance, samt få viden om tinkturer, infusioner, afkog, salver og meget mere, så er mit store urtemedicinkursus “Urterne Kalder” måske noget for dig. Urterejsen starter d. 2. april. Læs om kurset ved at trykke på teksten her .

God brygning!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Naturmedicin

OM MIG

Mit navn er Rosanna, jeg er uddannet Phytoterapeut (urteterapeut) fra urteskolen. 

Jeg er urteentusiast og langsomt har urterne inficeret store dele af mit liv. Det er det jeg formidler her på siden, på mine kurser og vandringer: kærligheden til urterne og deres fantastiske egenskaber som mad og medicin. Særligt er det de vilde danske medicin og spiseplanter jeg arbejder med.

Dit Vilde Køkken

14 ugers fordybelse i de vilde danske medicinplanter. 

Dette er for dig, der vil tættere på naturen og bringe den ind i dit køkken lære at lave mad med vilde planter, farver, fermenter, sylt, vildgær, kreere og skabe med urterne.

Dit Vilde Køkken er en invitation til 14 uger med urter, smag og sanselighed og et forrådskammer, du vil vende tilbage til hele livet.

Søg på bloggen:
Seneste blogindlæg:

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin