




Birk og bark – medicin fra naturen
Bark af medicintræer er en potent størrelse, senere i teksten skal vi kigge lidt på birkebarks medicinske egenskaber – men først lidt om bark.
Der er inderbark, og der er yderbark. Yderbark er den hårde, yderste bark, som er træets første værn mod verden, ligesom vores hud. Lige under yderbarken sidder inderbarken – det fine lag mellem den hårde yderbark og veddet. Inderbarken kan man sige er som vores slimhinder.
“Ved” er det botaniske ord for det hårde træ i en stamme eller gren – den del af træet, som vokser og bliver beskyttet af yder- og inderbark. Hvis yder- og inderbarken bliver brudt, er træet sårbart – ligesom vi er sårbare, hvis vi pludselig har et stort hul ind til kød og knogler.
Blandt andet derfor producerer træer en masse stoffer i barken, som beskytter dem – stoffer, vi også kan drage nytte af.
Når det kommer til anvendelsen af bark, er det ofte inderbarken, man bruger – men ikke altid. Du er nødt til at vide det for den enkelte plante.
Birkebark – Medicin fra naturen
Birkebark har stærke antiinflammatoriske, sårhelende og udrensende egenskaber, og det er især inderbarken, der bruges medicinsk.
Selvom det er inderbarken, der indeholder flest aktive indholdsstoffer, bruger jeg som regel både yder- og inderbark, når det kommer til birk. De helt tynde grene klipper jeg i stykker og koger det hele med, mens jeg på lidt større grene tager barken af.
Barken kan bruges i afkog, tinktur eller salver.
Nogle af grundene til at bruge birkebark:
- Støtter hudheling og lindrer irritation.
- Virker betændelseshæmmende og styrker immunforsvaret.
- Kan bruges i te eller tinktur til udrensning og balance.
- Understøtter lever og nyrer.
- Har antioxidant virkning og beskytter kroppen generelt.

Jeg drikker mest birkebark som afkog…
… fordi den laver den smukkeste te! Et afkog er en metode til at lave te, hvor du helt enkelt simrekoger urten.
Fremgangsmåde:
- En god håndfuld bark til en liter vand (ca. 10 gram).
- Lad barken simrekoge i 10-15 min.
- Si urten fra, og nyd din te.
Teen kan både drikkes varm og kold, f.eks. som iste – uanset hvordan, er det en utrolig smuk te. God brygning!
2 svar til “Urtekalender i februar: Birk og Bark”
-
Nå, nu er jeg her igen. Vi høster fra levende træer I guess (as usual). Lillefingertynde grene? Skrabe yderbarken af?
Spændende hvor langt hylden er denne forsommer – om hun blomstrer på “Kend dit medicintræ”-vandringen. 😀 <3
PS. Mine yndlingsmedicintræer er: (De ældste/hjemmehørende, dem på en stavelse) 😀 :
Birk, Gran, Pil (Alba), Tjørn (alba), Eg, Fyr, Elm, Ask (skønt jeg aldrig har brugt hende), Hyld, Bøg.
-
Rosanna Damstoft
Vi høster med dyb respekt og kærlighed fra lavende træer. I efterårsstormene (og på andre tidspunkter af året) kan man ofte være heldig at grenene selv er røget af – bare sørg for de stadigvæk er levende. I følge lovgivning må vi klippe op til en finger tyk gren af, på offentlige steder, fra træer der er min 10 meter høje. Jeg plejer at bruge både yder og inderbark, men have det med i min beregninger når jeg vejer af til tinkturer, afkog og teer.
Jeg er næste sikker på den blomstre 22 maj.
Uh – jeg vil lige putte ask i mit baghovede, så skal vi da lave et afkog af den!
-





Skriv en kommentar