Poppelfeber: tinktur af poppelskud
Tjek lige hvor smuk en tinktur af poppel ser ud i solen! At nyde dette er endnu en grund til at lave den.
Tinktur af poppelskud kan laves af de friske skud og unge blade fra udvalgte poppelarter. Du kan se hvilke i indlægget fra forleden – hvor jeg også fortæller om egenskaberne.
Meeeeen… her kommer de fantastiske egenskaber lige på tekst:
Smertelindrende, antibiotisk, antiinflammatorisk, febernedsættende, slimløsende, immunstimulerende.
Det gør tinkturen, brygget på poppelskud og friske blade, eminent til brug ved bronkitis, forkølelse og andre luftvejsinfektioner, hoste, kroniske tilstande med inflammation, infektioner, reumatiske lidelser og andre tilstande, der giver smerter.
Hvordan laver du så tinkturen?
Fyld en beholder ¾ dele op med den friske urt – tæt, men ikke pakket hårdt.
– Hvis du bruger de unge, friske blade, skal de hakkes.
– Hvis du bruger skuddene, skal de mases lidt.
Fyld beholderen op med 80 % alkohol.
Sæt låg på beholderen, og lad den trække uden for direkte sollys.
Ryst den lidt engang imellem.
Efter 6 uger er tinkturen klar til brug.
Dosis: Tag 20 dråber 2–3 gange dagligt.
Resinen på nogle af poppelskuddene er kraftig og kan derfor “brænde” slimhinderne – så du skal ikke tygge løs på dem.
UH! Poppeltinktur er en meget speciel medicin. Udover at den har en masse skønne egenskaber, har den også en lidt vild og særlig smag.
På søndag har jeg urtevandring i Valbyparken, hvor vi møder et slags poppeltræ – og smager på tinkturen.
Skal du med??
Du er også altid velkommen til at skrive til mig inden en urtevandring, hvis du gerne vil have, at jeg tager specifikke tinkturer med.
De sidste par dage har jeg skrevet om poppelmedicin – du kan læse indlæggene her:
Poppelfeber: Poppelskud og blade

Urterne Kalder
Online kursus i 7 moduler om de vilde danske medicinplanter
Dette er for dig, der ønsker at dykke dybt ned i de vilde danske medicinplanter.
Gennem 7 moduler lærer du alt det grundlæggende om urterne og bliver klædt på til at bruge dem til at støtte ved sygdom og til et liv i bedre balance. Hvert modul åbner for nye teknikker, urter samt viden om kroppen og naturen.
Jeg tør godt love, at dit liv aldrig bliver det samme igen, efter du har stiftet bekendtskab med de vilde medicinurter.
Læs mere ved at trykke på teksten.




Skriv en kommentar