Nordisk Urtekundskab

Urterne Kalder

  • For dig der ønsker at dykke dybt ned i de vilde danske medicinurter.

Gennem 12 uger fordyber vi os i urter, teknikker, egenskaber, urteblandinger, urternes bestanddele – samt utroligt meget andet, der har med naturmedicin at gøre. Kurset starter 27. marts 2024

Urter og forår

Åh – det pibler frem: det grønne, solen, humøret og energien. Det er både velkomment og sørgmodigt at sige farvel til mørketiden.

Foråret er også indgangen til den periode, hvor de fleste mennesker har mest energi. Måske har vi siddet lidt meget ned i løbet af vinteren og spist mere usundt: Vi skal have gang i kroppen.

Uanset hvordan din vinter har været, så arbejder man inden for min sundhedsgren med foråret som tiden for udrensning og klargøring til sommeren.

En slags kropslig forårsrengøring! UH!

Hele kroppen er naturligvis i spil ALTID, og verden fungerer ikke på den reduktionistiske måde, som meget moderne videnskab gerne vil have det. Påvirker du én ting, påvirker du det hele. Det er altid værd at have med i baghovedet. Men jeg vil alligevel tillade mig at fremhæve leveren som vores ”store” udrensningsorgan. Derfor kan du møde vores fantastiske lever herunder og lære lidt om, hvad den gør – og hvorfor det er en god ide at give den lidt kærlighed med urterne.

Om leveren

Leveren er et af kroppens mest vitale organer og udfører en række vigtige funktioner for at opretholde vores generelle sundhed. Beliggende i den øverste højre del af maven, fungerer leveren som kroppens største kirtel og har en række afgørende roller.

En af leverens primære funktioner er at rense kroppen for giftstoffer og affaldsstoffer. Leveren nedbryder skadelige stoffer, herunder medicin, alkohol og metaboliske biprodukter, og fjerner dem fra blodet.

Leveren spiller også en central rolle i fordøjelsessystemet ved at producere galde, som hjælper med fordøjelsen af fedtstoffer ved at nedbryde dem til mindre partikler, der kan absorberes i tarmen. Galde produceret af leveren lagres i galdeblæren, indtil den er nødvendig til fordøjelsen.

Desuden er leveren involveret i reguleringen af ​​blodsukkeret ved at opbevare glukose som glykogen og frigive det i blodet efter behov. Dette bidrager til at opretholde et stabilt blodsukkerniveau og forhindrer hypoglykæmi eller hyperglykæmi.

Endelig spiller leveren en vigtig rolle i produktionen af ​​proteiner, herunder koagulationsfaktorer, som er nødvendige for blodets korrekte koagulation, og albumin, som hjælper med at opretholde væskens balance i kroppen.

Forårets leverurter: Mælkebøtteblade og rod, cikorieblade, mjødurtblade, rødkløverblade, røllikeblade.

Urter til leveren indgår i alle forårs urteblandinger, du kan finde længere nede – fordi vi skal have gang i den. Gang i leveren og gang i kroppen.  

Vi skal igang!

Vi skal have gang i kroppen, ud og kigge på urter, følge dem fra første færd, undres over, hvad det mon er, som kommer op! Og når du alligevel går tur, kan du lave en af mine yndlingsting: Tur-te. Jeg laver den året rundt, og du kan herunder se en lille kort film om tur-TE.

Om en bestemt god forårsurt til leveren: Mælkebøtte.

  • Jeg har snakket om den i uendeligheder! I know – og jeg bliver sikkert ved med det.

FORDI

Der er SÅ meget af den, den er superanvendelig (ikke den mest anvendelige – intet kan måle sig med f.eks. skvalderkål og brændenælde), og så er den også gavmild. Den kan samles fra forår til efterår, og rødderne kan endda, hvis man ved hvor de er, samles om vinteren.

Her skal det handle om bladene.

For det første er mælkebøtten en vidunderlig spiseplante. Den kan bruges à la rucola og julesalat (den er også i familie med cikorie, man laver julesalat af) i sandwichs, salater, dampes og stuves. Mælkebøtteblade er en del mere bitre, end vi er vant til – hav det for øje, inden du bare smider dem på bordet til middagsselskabet.

Selv synes jeg, at mælkebøttebladene går allerbedst som kontrast til fed mad. I salaten til flødesovsen. Vendt i nudelretten med kokosmælk sovs, osv. Det er et princip, de bruger meget i østen – at parre bittert op med fedt. Og når man forstår, at bittert sætter gang i produktionen og frigivelsen af galde, som nedbryder fedtstoffer, giver denne kombination god fysiologisk mening – men udover det, smager det også godt sammen, ofte selv for vestlige mennesker, som alt andet lige er betydeligt mindre vant til den bitre smag i maden.

Mælkebøtte som medicinurt

Tjek lige disse skønne egenskaber som medicinurt:

Vanddrivende, galdedrivende, appetitfremmende, fordøjelses- og levertonic, afgiftende, galdestimulerende, afførende, bitter tonic – en svagere leverurt end roden af mælkebøtte.

Mælkebøttebladene er i sandhed en støtte til fordøjelsen samt en udrensende urt. Mælkebøttens medicinske egenskaber høstes bedst i te. Du kan følge fremgangsmåden som beskrevet under Urteblandinger til foråret.

Mælkebøttebladenes vanddrivende effekt kan bruges, hvis du har tendens til ophobning af væske i ekstremiteterne. For eksempel får jeg væskeophobninger i benene, når jeg flyver, rejser langt med bus eller arbejder meget ved computeren. Her drikker jeg mælkebøtteblad-te både forebyggende og undervejs. Også når jeg har menstruation, kan jeg have tendens til væskeophobninger. Lang tids siddende ned OG menstruation er den værste kombi! Den vanddrivende effekt renser og styrker også nyrerne, genialt hvis du er sådan en, som har tendens til nyresten eller generelt urinvejsinfektioner.

Tømmermænd – ÅH. Jo ældre man bliver, jo mindre skal der til. Her skal der også gang i støtte til leveren. Jeg ville kombinere med lindblomst (for ro og smørelse) og pilebark (smertestillende og antiinflammatorisk). Spis fedt og salt. Og et af de bedste kostråd, jeg kender: kolde kartofler. De er fulde af energi, og når de er kolde, indeholder de resistent stivelse, som dine tarmbakterier elsker.

Generelt sætter mælkebøttens bitterhed gang i hele fordøjelsen, og den kan være god at drikke som te eller tage som tinktur umiddelbart før eller efter et måltid (ikke imens). Bitterstofferne sender signal til kroppen om at sætte gang i mavesyreproduktionen, galdeproduktionen, frigivelse af galde til tarmen (som nedbryder fedtstof og binder sig til affaldsstoffer) og sætter gang i tarmens peristaltik (fremadbevægelsen af maden).

Mælkebøtteblade er altså virkelig en medicinurt, man kan bruge meget tid sammen med! Fordi den støtter en af livets mest fundamentale ting: fordøjelsen af den mad, vi spiser.

Jeg er sikker på, du kender nogen, som bliver rigtig glade, hvis du kommer og plukker mælkebøtter i deres græsplæne!

Urteblandinger til foråret

Hvordan brygger du urteblandingerne:

  • 10 – 40 gram urt til 1 liter vand.

Fremgangsmåde:

  • Kog vandet og lad det køle omkring 5 minutter, så når det cirka 80 grader. Hvis du har en elkedel, der kan stoppe ved 80 grader, kan du blot bruge denne funktion.
  • Overhæld urten med vandet og lad teen trække.

En god tommelfingerregel er, at jo kraftigere en urt er, jo mindre bruger du, eller jo kortere tid lader du den trække. Ved sygdom og behandlende blandinger er det lidt anderledes, der har vi specifikke doseringer på plads og trækketid, men i dette tilfælde laver vi blandinger, som støtter livet i balance.

Hvis vi tager udgangspunkt i den første blanding: Mælkebøtte og gyldenris kan være ret bittert, enebær har mange æteriske olier i sig og bliver hurtigt kraftig i smag – derfor skal man enten bruge ret lidt af disse eller lade teen trække i relativt kort tid (i forhold til at det er en medicinsk blanding). Nogle medicinske te-blandinger lader jeg trække i 12 timer, denne ville jeg ikke lade trække mere end 30 minutter til en time. Lad evt. en rest trække i længere tid og smag, hvordan den smager efter 2-4-6-8 osv. timer.

Udrensende Urteblanding

OM: I udrensningen går jeg efter at ramme alle de store systemer: Lever, fordøjelse, nyrer, nervesystem, hjertekredsløb, huden.

  • Mælkebøtte (lever og nyrer)
  • Gyldenris (nyrerne)
  • Burresnerre (Blod- og lymferensende)
  • Enebær (støtter og smører kroppens bevægeapparat)
  • Hyrdetaske (styrker blodcirkulationen)

Forårssnue

  • Mælkebøtte (lever, nyrer og fordøjelse)
  • Brændenælde (blodrensende)
  • Kongelys (luftvejsproblemer)
  • Rødgran (immunstøttende)
  • Pilebark (antiinflammatorisk, smertelindrende)
  • Hyldeblomst (sveddrivende, anti-inflammatorisk)

Høfeber/allergi

OM: Jeg har valgt urter, som støtter kroppen i optimal funktion, som støtte til immunforsvaret, urter med antihistaminvirkning, samt urter som virker symptombehandlende. Vær opmærksom på, at nogle mennesker også kan være allergiske over for visse af planterne i blandingen. Der er lidt mange urter i blandingen, vælg en af urterne med antihistaminvirkning og en af immunurterne. Vælg mellem vejbred og burresnerre. Hindeastragel ville jeg købe som et kosttilskud ved siden af. En behandlende blanding bør sjældent indeholde mere end 5 urter.

  • Mælkebøtte (lever)
  • Brændenælde (antihistaminvirkning)
  • Oregano (antihistaminvirkning)
  • Burresnerre (lymfe- og blodrensende, lymferensende)
  • Vejbred (slimhindestyrkende, smørende)
  • Lindeblomst (smørende, beroligende)
  • Kamille (antiallergisk, immunstimulerende)
  • Popple-knopper (immunstimulerende og boostende)
  • Rødgran (immunstøttende)
  • Hindeastragel (styrkende adaptogen, ikke dansk urt)

Gang i kroppen/Energi

  • Mælkebøtte (leveren)
  • Burresnerre (lymfen)
  • Røllike (Jeg har mest taget den med, fordi den kan 1000 forskellige ting, smager dejligt og gør mig glad! Vær opmærksom på, at den ikke må indtages i te kontinuerligt, over længere tid. En uges tid f.eks. er helt i orden.)
  • Perikon (nervesystemet, nærende, beroligende) (OBS: Vand- eller Agermynte (stimulerende, nervestyrkende). Hvis du ikke ligger inde med vildtvoksende mynter, kan du også bruge dem fra supermarkedet eller haven. OBS: Mynte bør ikke bruges af gravide og ammende i store mængder.)

Forårets fryd

OM: Denne blanding er lavet for smagens skyld. Som en frisk og aromatisk te af nogle af forårets første gæster. En sand forårsfornøjelse!

  • Mælkebøtte (lever og nyrer)
  • Røllikeblade (fordi den kan 1000 forskellige ting og smager dejligt)
  • Martsviol (antiinflammatorisk)
  • Popple-knopper (immunstimulerende og boostende)

Te-varmer er din ven når du gerne vil lade teen trække og have den varm.

Urter i Marts

Skvalderkål, brændenælde, mælkebøtte, røllikeblade, birkesaft, martsviol, blæretang, savtang, ramsløg, poppelknopper.

Marts: Forårets udfordring til mig selv – Skal du være med?

Gå mere: Ud og gå ture og lav tur-te to gange om ugen. Her snakker vi motion og ro! Det vil sige, ingen formål med turen, bare bevægelse, kigge og lave tur-te af de urter, du finder på din vej!

Reducer: Ingen slik lavet med forarbejdet sukker, og reducer andre stivelsesholdige fødevarer som brød, ris og pasta. (Jeg spiser i forvejen ikke ret meget brød, ris og pasta – men jeg er en glad sukkergris, og det er for det meste en dårlig vane).

Dette er min version af antal gåture og hvad jeg skal reducere. Er du med, og del meget gerne i kommentarfeltet, hvordan din udgave ser ud.

Nu er der sat gang i kroppen med urter og bevægelse, samt jeg har udfordret mig selv – YEAH!

URTERNE KALDER – Ønsker du at dykke dybt ned i de vilde danske medicinurter? Så starter mit store online kursus ”Urterne Kalder” den 27. marts 2024. Gennem 12 uger fordyber vi os i urter, teknikker, egenskaber, urteblandinger, urternes bestanddele – samt utroligt meget andet, der har med naturmedicin at gøre. Læs meget mere om kurset via knappen herunder.

Tak for at læse med! De kærligste urtehilsner Rosanna.

OM MIG

Mit navn er Rosanna, jeg er uddannet Phytoterapeut (urteterapeut) fra urteskolen. 

Jeg er urteentusiast og langsomt har urterne inficeret store dele af mit liv. Det er det jeg formidler her på siden, på mine kurser og vandringer: kærligheden til urterne og deres fantastiske egenskaber som mad og medicin. Særligt er det de vilde danske medicin og spiseplanter jeg arbejder med.

Søg på bloggen:
Seneste blogindlæg:

URTERNE KALDER Ønsker du at dykke dybt ned i de vilde danske medicinurter? Så starter mit store online kursus ”Urterne Kalder” den 27. marts 2024. Gennem 12 uger fordyber vi os i urter, teknikker, egenskaber, urteblandinger, urternes bestanddele – samt utroligt meget andet, der har med naturmedicin at gøre. Læs meget mere om kurset via knappen herunder.

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin