De vidunderlige aromatiske nåletræer
Åh – nåletræerne! De er SÅ lette at elske. Aromatiske og gavmilde – både i smag, anvendelse og fordi de kan samles året rundt. De er en ganske særlig vintergodbid.
E-bogen du får med, er lavet til mit vilde danske medicinplante kursus “Urterne Kalder”. Du får derfor en masse info med om deres egenskaber – dette er primært når de er trukket i alkohol og ikke når de indtages som mad.
Jeg håber du vil nyde nåletræerne lige så meget som jeg gør! Først lidt om træernes indtagelse af landjorden, herefter finder du en knap til at hente e-bogen.
Træernes vandring og indtagelse af landjorden
Før noget andet levende, gik planterne på land. Det var små simple organismer med cellevægge af cellulose, som gjorde dem i stand til at transportere næring rundt i organismen. Planterne vandrede på land for ca. 500 millioner år siden og det kaldes den første plantetidsalder.
Herefter dominerede planter som bregner, ulvefod og padderokke. De blev til kæmpe træer og regerede over planeten i 60 millioner år. Når du tager en dyb vejrtrækning og nyder det livsessentielle ilt til din krop, kan du takke disse planter – de omdannede en ubeboelig planet til en beboelig via omdannelsen af kuldioxid til oxygen, og derved dannede de grundlag for det første dyreliv på planeten. Denne tidsalder kaldes den anden plantetidsalder og små efterkommere af disse planter findes stadig.
Den tredje plantetidsalder er de nøgenfrøede planters tid, hvilket stort set vil sige nåletræerne. De ældste fund af fossiler er 350 millioner år gamle og i 150 millioner år dominerede de verdens skove totalt, sammen med dinosaurerne. Fuldstændigt uændret har den nulevende Ginkgo biloba overlevet fra denne tid! Fantastisk at tænke på at Ginkgo bilobaen har haft dinosaurusser til at nippe af dens smukke blade.
Den fjerde plantetidsalder begyndte for omkring 120 mil år siden og bragte løvtræerne (dækfrøede planter) med sig. Løvtræerne er langt bedre rustet til formering og vækst. Skyggen fra deres store kroner fortrængte nåletræerne til de koldere klimazoner og op i bjergene.
