Dit vilde køkken

14 ugers urteforløb i Danmarks vilde spiseplanter.

Vi starter igen 21. august 2024

I 14 uger bevæger vi os ind i de vilde spiselige planters verden. Du bliver præsenteret for en lang række planter, der er alsidige og spændende i smagen og anderledes i konsistens, men også planter, der minder om nogle af vores traditionelle spiseplanter. Med de vidunderlige vilde spiseplanter skal vi udforske forskellige teknikker til at kreere vilde måltider med smag og kraft. For at nyde alt dette med ligesindede, bliver du inviteret ind i en Facebook gruppe, hvor du kan dele, stille spørgsmål og blive inspireret.

Nysgerrig? Så læs mere herunder
Natur og urter

Vi skal på stranden, i vandet, til skoven og ud i det åbne landskab. Vi skal stifte bekendtskab med planter som blæretang, strandkarse, strandarve, mælkebøtter, vejbred, havtorn, brombær, cikorie rødder, brændenælde rødder og mange flere.

Vi skal dyrke og kultivere vores forhold til den danske natur og nyde den overflod og skønhed vi har. Det skal ikke ‘bare’ handle om at spise planterne, men også en god del om at værdsætte vores danske natur. 

Ressourcer

Du vil modtage en omfattende e-bog om de vilde spiseplanter og teknikker/opskrifter samt videoer om urter og teknikker. Værket indeholder billeder af urterne, viden om indholdsstoffer, hvor du kan finde dem, hvordan de kan anvendes, årstid og mere. Videoerne omhandler udvalgte urter, der passer særligt godt til pågældende modul og teknik.

Teknikker

Igennem kurset bliver du præsenteret for brugbare teknikker til at lege med urterne og lave delikate madretter: vi skal bage, fermentere, sylte, lave salater, brygge vild vin, vildgære eddiker, lave pasta mm. Læs meget mere under hvert modul.

Zoom undervisning

Hver modul har sin egen zoomundervisning. Her dykker vi dybt i teknikker, urter der passer godt til den pågældende teknik, vi undersøger urterne gennem forsøg, løser opgaver, stiller spørgsmål og hvad der ellers er relevant for det pågældende modul.

Undervisningen ligger hver anden onsdag – en uge efter modulet åbner. 

Naturweekend

Vi skal tilbringe en weekend sammen i naturen. Lørdag vi vil vandre sammen ud over amager fælled, møde planterne hvor de bor, samle urterne og i fællesskab kreere et lækkert vildt måltid over bål. Søndag skal vi til strand og havet ved Dragør for at samle og kreere med nogle af Danmarks lækreste vilde spiseplanter. 

Vi vil gennem disse 14 uger opbygge et forrådskammer af urter i form af fermenteringer, tørrede urter, urter i olie og eddike, urter i fryseren og mere. Sådan at et hvert måltid kan indeholde et element af noget vildt. Dette er et kursus i at opdage mulighederne i de vilde vidunderlige spiseplanter og i at supplere med lækre elementer af de vilde danske spiseplanter i din mad.

Moduler

1. Urterne og et måltid med farver
- Samling, bevaring, opbevaring og sikkerhed

Vi skal ud at samle planter hurtigst muligt og i gang med at lave sjove ting med dem! Men samtidig er det også vigtigt at føle sig sikker. 

Derfor starter vi med at stifte bekendtskab med ting som sikkerhed, regler og etik.

Første modul handler om at lave måltider med farver og om at sanse urterne, opleve deres smag, konsistens, struktur og muligheder.

2. Stranden og havet
- Dit vildeste madmarked

Mange af vores traditionelle grøntsager stammer oprindeligt fra strandplanter. De ligger derfor på mange måder, både smagsmæssigt og konsistensmæssigt tættest på det, vi kender. 

Strandplanterne er lette at elske, de har relativt meget mad i sig og næsten enhver strand byder på i hvert fald en håndfuld af de lækreste vilde spise planter.

Tang er en helt anden historie, det ligger fjert fra vores vante konsistenser og tankebaner – men manner-manner hvor kan det tilføje de lækreste smagsnoter til vores mad samt en anderledes konsistens i vores retter.

3. Det søde køkken
- Bær, sirup- og honningudtræk.

Urtesirup- og honningudtræk kan bruges både til bagning af kager, oven på grøden, til dressinger, i drinks, som is og hvor fantasien ellers bringer dig hen?

Med forskellige smagsnoter i urterne kan du lave meget alsidige udtræk. Vi skal eksperimentere med både aromatiske, søde og bitre urter.

4. Fermentering, syltning og henkogning
- Guf for fordøjelsen og smagsløgene

Fermentering, syltning og henkogning – alt sammen vidunderlige måder til at konservere urterne. 

Men ydermere tillægger særligt fermentering en ekstra dimension ved at tilføje mælkesyrebakterier til din mad – mums siger fordøjelsen!

5. Opbygning af forrådskammer
- Olier, eddiker og rødder

Vores forrådskammer indeholder nu: tørrede urter, urter i fryseren, søde udtræk, fermenteringer, syltede og henkogte godter.

Vi er ved at være klar til vinteren!

Men ikke uden olie- og eddikeudtræk. Det er så skønt brugbart i køkkenet, holder længe på dine hylder og smager dejligt.

6. Bagning
- Brød, knækbrød, pizza, tærte og pasta.

Hvad er bedre end frisk hjemmebagt brød? Hjemmebagt brød med urter! 

Her skal vi både lege med de grønne basisurter, der kan erstatte dele af melet; vi skal tilføje vilde nødder og frø fra f.eks. brændenælde og vejbred.

Og vi skal lege med de aromatiske vilde planter, vi har i Danmark, som snildt kan erstatte køb af urter som oregano, rosmarin og lignende, samtidig med at de tilfører unikke smagsegenskaber.

7. Drikkevarer
- Brygning af vilde vine, lækre lemonader og teer.

Med de urter, vi har indsamlet gennem sensommer og efterår, skal vi nu sammensætte vilde te blandinger, lave lækre lemonader og brygge vilde vine af brændenælder, mælkebøtter, bær og hvad du ellers har lyst til at tilsætte. 

Det er en skøn øvelse at lave på vej ind i vinteren – og skønt at nyde i løbet af mørketiden.

Naturweekend

Lørdag tager vi til Amager Fælled, hvor vi skal stifte bekendtskab med omkring 30 forskellige delikate, vilde spiselige planter.


Dagen vil gå med at udforske fælleden, vandre gennem skjulte områder og samle en lang række spændende urter. Vi bruger alle vores sanser på at lære, hvordan urterne kan anvendes i madlavningen. Vi afslutter dagen med at tilberede et måltid over bål, hvor urterne spiller hovedrollen.


Søndag går turen til Danmarks vildeste supermarked: stranden.

Vi besøger Dragør Strand, som er kendt for sin store variation af lækre strandurter. Efter at have mødt, smagt og samlet omkring 20 forskellige urter, tilbereder vi en let, vild ret med vores samlede urter.


Denne weekend byder på en rig kombination af urter, madlavning, fordybende sanseoplevelser og naturoplevelser, alt sammen i selskab med en gruppe passionerede urteentusiaster.

HVAD TAGER DU MED DIG?
  • En E-bog med omkring 70 vilde danske spiseplanter.
  • Opskrifter og videoer, der beskriver teknikkerne.
  • 8 zoommøder, hvor jeg underviser i urter og teknikker.
  • Viden om sammensætning af et måltid efter phytoterapeutiske principper.
  • En livstid af glæde og leg med urterne.
  • Et fællesskab omkring urterne.
  • Alt materialet kan hentes og gemmes til evig tid.
Indhold af E-BOGEN med urter
  • Hvornår er urterne i sæson og hvor finder du dem. 
  • Hvilke dele af urterne bruger du. 
  • Inspiration til brug. 
  • Indholdsstoffer. 
  • Høst og opbevaring.
  • Særlige ting at være opmærksom på.
  • Billeder af urterne i flere stadier.
Praktisk
Pris 5.000 kroner
  • Du køber kurset ved at overføre til Rosanna på reg: 0106 konto: 8973689143 og udfylde denne formular: https://forms.gle/2X4sRCgdmNnTwaLK7 
  • Det er muligt at dele betalingen op i flere rater, kontakt mig via mail nordiskurtekundskab@gmail.com eller kontakt formen i bunden af siden for denne mulighed.
  • Det eneste du skal have, er adgang til computer for at deltage.
  • Ved tilmelding modtager du en velkomst mail med alt praktisk information, samt direkte adgang til minikurset ‘bliv sikker samler af vilde medicin- og spiseplanter’ og grundbogen med urter. 
  • Hvis du har nogle spørgsmål kan du skrive til mig på nordiskurtekundskab@gmail.com – du er også velkommen til at kontakte mig på 27582157 for en samtale om kurset. 
Moduler og zoomundervisning

Kurset starter 21 august, på denne dag bliver første modul sendt ud og vi mødes første gang på zoom til Velkomst. De kommende moduler starter hver anden onsdag. Onsdagen efter et modul åbner, har vi zoomundervisning i emnet.

Modul 1 åbner 21/8
  • 21/8 zoomundervisning: Velkommen til Dit vilde Køkken.
  • 28/8 Zoomundervisning: Urterne og et måltid med farver. 
Modul 2 åbner 4/9
  • 11/9 zoomundervisning: Stranden og havet 
Modul 3 åbner 18/9
  • 25/9 zoomundervisning: Det søde køkken
Modul 4 åbner 2/10
  • 9/10 zoomundervisning: fermentering og vildgæring 
Modul 5 åbner 16/10
  • 23/10 zoomundervisning: Opbygning af forrådskammer
Modul 6 åbner 30/10
  • 06/11 zoomundervisning: Bagning 
Modul 7 åbner 13/11
  • 20/11 zoomundervisning: Drikkevarer 
Den store afslutning 
  • 27/11 zoomundervisning: fejring 

Alt zoomundervisning foregår fra 20.00 – 22.00 og bliver optaget og sendt ud efterfølgende.

Adgang til kurset

Du tilgår kurset via min hjemmeside, hvor du har dit eget private login. Onsdag den 21. august lukker første modul op.

Herefter lukker et nyt modul op hver 2. onsdag – den efterfølgende onsdag mødes vi på zoom. Du har din egen kursusside, som er bygget op med moduler, underemner, opgaver osv. Her kan du tydeligt se, hvor du er kommet til og nemt gå videre, hvor du slap.

Hvert modul vil indeholde tekster, videoer, undervisning samt opgaver omkring mad med urterne. Alt materiale kan hentes, gemmes og printes ud – sådan bliver kurset dit for evigt. Adgang til kurset online lukker et år efter, vi har afsluttet.

Naturweekend:

Lørdag 7/9 kl. 12.00-20.00 

Amager fælled 

Søndag 8/9 kl. 10.00-17.00 

Dragør strand 

Hvad mine kursister har sagt om "Dit Vilde Køkken"

Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe
14 uger sammen om urterne.

Hvad har du på hjertet?

Nordiskurte Kundskab | Kursuslogin