Honning og sirup kan bruges i flæng. Smagen ændres naturligvis efter hvad du anvender, men der er nu noget særligt ved at brygge en bærsirup tinktur i efteråret, på mælkebøtteblomst sirup lavet i maj måned. Som om forårets anstrengelser bærer lige så meget frugt, som var jeg selveste mælkebøtten. Honning har til gengæld, som beskrevet under, sine helt egne fordele.
Om honning
Egenskaber: antibiotisk, antiviral, antiinflammatorisk, cancerforebyggende, anti-allergisk, afførende og en tonic (generelt afbalancerende). Honning er svampedræbende og immun stimulerende.
Nektar fra en blomst er et disakkarid, dvs. et sukkermolekyle bestående af glukose og fruktose, præcis den samme molekylekonstellation som dit bordsukker. Magien ved honning sker på rejsen fra blomst til bistade og muligvis også i bistadet – det vides endnu ikke med sikkerhed hvordan.
Når bien samler nektar, gør den det ved at sluge nektaren og gylpe den op igen hjemme i boet. Noget uforklarligt sker med nektaren på denne rejse og muligvis også ved den efterfølgende behandling hjemme i boet. Honning kan muligvis holde for evigt – og med det også dets indholdsstoffer – mens mange andre fødevarer går til, eller i hver fald hurtigt begynder at miste deres gavnlige effekter, så holder honningen på sin magi lige så længe den lever.
Honning kan dræbe, hvis bierne har samlet pollen de forkerte steder. Dette burde for enhver skeptiker være bevis nok på, at honning indeholder store mængder af planteindholdsstoffer. Det kræver dog giftige planter i kæmpe mængder at gøre en honning farlig og er derfor ikke noget, du bør være bange for.
Små mængder af honning fra bestemte steder i Himalayas bjergskove er berygtede for at kunne give en psykedelisk oplevelse, den kaldes ”mad honey”. Større mængder kan slå dig ihjel. Det skyldes, at bierne samler nektar fra den giftige rododendronblomst. Himalayas rododendronskove er kæmpestore, og du behøver ikke at være bekymret for nektar, der er samlet fra vores små danske rododendronbuske.
Honning indeholder
Mere end 75 forskellige indholdsstoffer. Honning indeholder protein, kulhydrater, hormoner og anti-mikrobe indholdsstoffer.
500 g honning indeholder
- 1333 kalorier mod hvidt sukkers 1748 kalorier.
- 1.4 g protein
- 23 g calcium
- 73 mg fosfor
- 16 mg jern
- 16 mg C-vitamin
Indholdet i honning varierer betydeligt, noget honning kan indeholde så meget som 300 milligram C-vitamin pr 100 gram.
Honning indeholder desuden A-vitamin, betacaroten, alle B-vitaminer, D/E/K vitamin, magnesium, svovl, klor, kalium, jod, natrium, kobber, mangan og en rig mængde af levende enzymer.
Honning øger optageligheden af calcium i kroppen og er derfor yderst godt under menopausen, for at forhindre knogleskørhed. Mavesår er forårsaget af bakterien Helicobactor pylori – i forsøg har honning vist sig mere effektiv end en række almindelig brugt antimikrobiske stoffer.
Honning healer sår hurtigere – også hurtigere end kunstigt fremstillet sårhealende medicin. I nogle lande bruger man det stadig på hospitalet, også i vestlige lande. Et bulgarsk studie med 17.862 patienter viste, at honning er effektivt til at forbedre kronisk bronkitis, astmatisk bronkitis, astma, kronisk og allergisk rhinitis.
Honning er generelt effektivt til forkølelse og influenza, det vil sige både virus og bakterielle infektioner.
Honning udtræk
Vi laver udtræk i honning for fornøjelsens skyld, for helbredet skyld, fordi vi kan og fordi det smager vidunderligt.
Fordi, hvis du laver udtrækket stærkt nok, så har du et urteudtræk du kan tage med dig og tilsætte en teske af i en kop kogende vand – for at få en te, der er lige så vidunderlig som den er medicinsk.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad du kan trække ud i honning. Du skal bruge en mængde urter og en tilsvarende mængde honning. Honningen skal kunne dække urterne mens de trækker, men heller ikke ret meget mere. Når du finder dine yndlingskombinationer, så kan du lave store mængder ad gangen og have til lang tid.
Der skal varme og tid til at brygge et honningudtræk, med undtagelser. En ting, som er værd at bemærke, er noget fra infusionsafsnittet – kig på plantedelene, jo mere varme de skal have, jo sværere er planteindholdsstofferne at udvinde. Hvis du trækker noget let og delikat ud som f.eks. kamille, skal honningen med blomsterne blot opvarmes i kort tid, hvorefter du kan lade det trække i 1-4 uger.
Urtehonning grundopskrift
- Lige dele urt og honning
- Urt og honning opvarmes forsigtigt over vandbad – helst ikke over 45 grader.
- Herefter kommes honningen med urt på glas, lad den trække 1 – 4 uger.
- Du kan både si urten fra, eller lade den blive i, det er et valg du tager, i forhold til hvad den skal bruges til.
- Nu er din urtehonning klar til brug.
- Et forsøg kan være at lave en portion urtehonning og efter et par uger lave den samme slags. Smag på det, når den ene er 2 uger og den anden er 4 – brug dine sanser og din krop, hvad oplever du, hvad vil din krop have?
Udtræk af forskellige plantedele
Jo hårdere en plantedel er jo sværere er den at udvinde, det er derfor en god ide at findele plantedele som rødder, bark og frø inden du tilsætter dem honningen, men ikke så fint at de ikke kan sies fra igen, hvis du ønsker det.
OBS opvarmning af honning
Honningen bør ikke varmes over 40 – 45 grader. Der kan blive op til omkring 35 til tider 40 grader i et bistad og honning er derfor vandt til disse varmegrader og ”lavet” til det. Men lige så snart vi passere 40 grader påvirker det honningens kvalitet at blive varmet op.
Sirup
Sirup er sukker og vand. Du kan købe dem fremstillet på alverdens måder af sukker og vand, eller, mindre forarbejdet, udvundet fra planter, som herefter er kogt ned. F.eks. er både birke- og ahornsirup lavet ved at tappe forårstræet, inden løvspring, for derefter at koge det meste af vandet fra, så der bliver en tyk (næste) naturlig sirup tilbage. Der er ikke tilsat noget, blot fjernet. Det kræver omkring 100 liter birkesaft at lave 1 liter birkesirup.
Du kan lave dine egne sirupper ved at blande vand og sukker og derefter koge det ind. Rigtigt interessant syntes jeg ikke det bliver, før vi tilsætter urter og/eller bær – men så bliver det til gengæld også både rigtig sjovt og lækkert!
Grundopskrift
Du kan lave sirupperne i sødheds grader.
Meget let sødme 10% 100g sukker pr liter vand
Let sødme 20% 200g sukker pr liter vand
Medium sødme 30% 300g sukker pr liter vand
Tung sødme 40% 400g sukker pr liter vand
Meget tung sødme 50% 500g sukker pr liter vand
Til sammenligning kan jeg sige at en klassisk marmelade og saftkoncentrat ligger omkring 4-500 g sukker pr liter.
Fremgangsmåde – der findes den hurtige og lidt langsommere
Den hurtige
- Bland sukker og vand i en gryde, varm langsomt op.
- Tilsæt urt, hvis du ønsker.
- Lad blandingen småkoge i 15 min (mere hvis du ønsker den tykkere)
- Si urten fra og kom på glas
- Læs om holdbarhed og konservering længere nede.
Den lidt langsommere
- Kog vand, lad den køle 5 min.
- Overhæld urterne med vandet og låg på.
- 20 – 40 gram urt til en liter.
- Bitre og kraftigt smagende urter bør ikke trække mere end max et par timer. Mildere urter kan trække et døgn inden siruppen laves. Du kan både si urten fra før og efter næste trin – det er en vurderings sag.
- Tilsæt udtræk og sukker i en gryde og varm indtil sukkeret er opløst.
- Si urten fra, hvis du ikke har gjort det inden.
- Kom siruppen på glas.
- Læs om holdbarhed og konservering længere nede.
Du kan opløse lige så meget sukker i vand, som der er vand, dvs. 1 liter vand kan opløse 1 kg sukker, herefter vil sukkeret ikke længere opløses i vandet, men blot falde til bunds. Det du så efterfølgende kan gøre, er at simrekoge blandingen. Derved fordamper vandet langsomt og forholdet mellem vand og sukker ændres, sammen med viskositeten (tykheden) af blandingen – jo mere du simrekoger blandingen, jo tykkere bliver din sirup, men pas på du ikke koger den så meget at den bliver til karamel. Note til dig, hvis du tilsætter urter inden simrekogning, kan du jo lege med at lave urtekarameller. Hjemmelavede gingerchews f.eks.
Sirup af kogler fra nåletræer
- Muligvis en af de mest fascinerende ting, du nogensinde vil lave.
Alle umodne kogler fra spiselige nåletræer kan bruges. Mængden af væske i koglerne og derved mængden af sirup vil variere – fyrkogler er meget anvendelige. Koglerne høstes juni-juli måned, mens de endnu er umodne og møre hele vejen igennem. Du kan tjekke det ved at skære dem igennem. Senere på sommeren og ind i efteråret er de stadig grønne, men er blevet træagtige indvendigt. Dette betyder, at der ikke er lige så meget væske indeni koglen, og derved kan den ikke lave lige så meget sirup.
Ingredienser:
- Et glas med låg, som lukker tæt
- Kogler til at fylde glasset
- Sukker til at fylde glasset (jeg bruger økologisk dansk/svensk sukker)
Fremgangsmåde:
- Fyld glasset med kogler.
- Hæld sukker over.
- Luk glasset og stil det i solen.
- Lad glasset stå en måned i solen.
- Da kogler er fulde af vildgær, bør glasset åbnes dagligt i starten, ellers risikere du, at det sprænger i luften pga. gæring.
NU kan du følge med i magien, af hvordan sukkeret trækker væsken ud af koglerne og laver sirup helt af sig selv. Det kan være, at blandingen skal rystes eller røres lidt en gang imellem i starten. Muligvis er det ikke alt sukkeret, som bliver til sirup. Efter en måned hælder jeg blot siruppen på flaske, lægger måske et par kogler i den og blender de resterende kogler med sukkeret, som ikke er omdannet, eller noget nyt sukker og laver koglesukker.
Siruppen som medicin:
Koglesirup er en gammel fransk metode. Siruppen har været brugt til at behandle infektioner i luftvejene, hvilket giver god mening i forhold til, at der bliver trukket masser af gode tanniner, harpiksstoffer og æteriske olier ud i siruppen.
Bærsirup enkel
Indhold
- 200 g sukker
- 250 ml vand
- 250 ml bær
Fremgangsmåde
- Vand, sukker og bær kommes i en gryde.
- Blend eventuelt blandingen med en stavblender, hvis du ønsker ensartet konsistens.
- Varm op indtil sukkeret er opløst.
- Lad blandingen småsimre 15 min efter dette.
- Kom siruppen på glas.
- Læs om holdbarhed og konservering herunder.
Urter til sirup og honning
For smagen eeeelsker jeg de aromatiske urter som:
- Mynte
- Oregano
- Korsknap
- Røllike
- Mirabelleblomster
- Martsviol
- Ene
- Rosenblomster
- Hyldeblomster
- Skvalderkål
- Nåle fra nåletræer
- Humle
- Samt at lave alle mulige bærudtræk.
Brug af urtesirup
Urtesirup er et rigtig godt alternativ til købt saft og andre læskedrikke, der er naturligvis stadig sukker i, men det kan være noget sjovt at lave med børn samt en god måde at få lidt urter i både børn og voksne.
Jeg bruger urtehonninger og sirupper på mange måder til mange ting. Herunder kommer et lille udsnit af mulige måder at anvende dem på:
- Som medicin ved sygdom
- Forebyggende i forhold til ubalancer
- Til at lave saftevand/lemonade af
- Til at lave sodavandsis
- Til drinks
- I dressinger
- Som det afrundende element i maden
Medicinsk bruger jeg sirup- og honningudtræk rigtig meget ved bakterie og virusinfektion i luftvejene, her bruger jeg urter som passer til dette. Det er sjovt nok, langt hen ad vejen, præcis de aromatiske urter som er nævnt lidt højere oppe.
Udover det anser jeg sirup- og honningudtræk som et af de steder hvor jeg kan snige urter ind i min hverdag, i små doser, ofte.
Holdbarhed
Ved henkogning holder siruppen et par år, efter åbning alt fra 3 uger til et år. Hvis du ikke henkoger, sæt da siruppen på køl, her holder den fra 3 uger til et år. Hvis siruppen har stået et stykke tid på køl, brug da dine sanser, er der synligt mug på, smid den da ud. Men hvis den smager og dufter fint, kan du sagtens bruge den.
Sukker er et tveægget sværd, fordi høje koncentrationer af sukker konserverer, samtidig med at mug elsker at leve af sukker – derfor kan holdbarheden efter åbning variere meget, alt efter koncentrationen af sukker.
Henkogning
Hvis du kommer siruppen brandvarm på glas og lukker låget med det samme, kan glasset forsegle sig selv. Jeg bruger oftest glas med kliklåg, jeg gemmer glas fra husholdningen
– man skal aldrig smide et godt kliklåg ud.
Hvis glasset har forseglet sig selv, er låget blevet suget ned, og du kan ikke klikke det, med lidt øvelse kan du også se om låg uden klik er forseglet, her er låget nemlig også suget ned og buer derfor let nedad.
Du kan også købe alverdens slags henkogningsglas, lavet til formålet, men personligt har jeg bedre erfaring med at henkoge (det hedder den forseglingsproces) i glas fra supermarkedet (syltetøjsglas osv.) end med glas købt i dyre domme til formålet.
Hvis din blanding er blevet lidt for kold, kan du også henkoge den aktivt. Det gør du ved at putte siruppen på glas, sætte dem ind i en 200C varm ovn, med låget lagt løst på, når blandingen koger i glasset, lukker du låget, slukker ovnen og lader glassene stå derinde, så vil du langsom kunne høre den søde lyd af låg der popper, når de forsegles.
Honning/sirup bærtinktur
Honning eller sirup bærtinktur er en vidunderlig vinterfornøjelse. Den kan bruges både præventivt og ved sygdomme som influenza og forkølelse. Du kan læse om bær i e-bogen med urter og udvælge, hvilke der passer dig bedst. Personligt plejer jeg at lave den med havtorn og hyldebær, men jordbær og hindbær er jo lidt tidligere ude, hvis du bare gerne vil i gang. Hvis du først laver honning/sirup udtrækket, når tinkturen er færdig, er det vigtigt du gemmer bær til at lave honning/sirup udtræk, f.eks. ved at fryse nogle ned. Mange bær er ude af sæson 4 – 6 uger efter. Du skal bruge honning eller sirup, ikke begge dele, men nogen spiser ikke det ene og andre ikke det andet.
Bærtinktur delen
Ingredienser
- En del bær
- To dele 50% alkohol (eller 40% hvis det er det du har)
Fremgangsmåde
- Hvis du bruger hyldebær, skal de tilberedes i lidt vand i 15 min. inden brug. Alle andre bære skal bare blendes.
- Hæld alkohol på og lad det trække i 4 – 6 uger.
- Rør eller ryst blandingen fra tid til anden, mens den trækker.
Honning/sirup bærudtræk
Ingredienser
- Halvanden til to dele honning
- En del bær
Fremgangsmåde
- Honningen/siruppen skal dække bærerne, men ikke meget mere.
- Varm blandingen blidt i en gryde i 2-3 timer, prøv så godt du kan at holde den omkring 40 grader.
- Si bærerne fra honning/sirup mens det er varmt (ellers bliver det fast).
- Hvis du laver den, samtidig med at du starter tinkturen, stil da udtrækket på køl indtil tinkturen er færdig.
Der skal være cirka lige så meget bærtinktur, som honning/sirup bærudtræk. Efter 4-6 uger kan du blande honning/sirup og tinktur sammen. Nu er din eliksir klar til at hjælpe dit immunforsvar.
Tag 1-3 tsk. dagligt hvis du føler, du er ved at blive syg og hvis du er blevet syg. Tag en teske i ny og næ igennem vinteren og i perioder med meget stress.
Blandingen burde holde sig potent i et par år. Hvis du vil være sikker på at den ikke mugner, bør den opbevares i køleskab.
